Det danske system for mediestøtte gør ikke landets magasiner udgivere ret mange tjenester, og deres forventninger til det igangværende udredningsarbejde om fremtiden på området er da også til at overse, skriver Børsen Mediemarked i dag.
I udvalget, som det kommende trekvarte år skal udarbejde flere modeller for fremtidens mediestøtte, er der blevet plads til repræsentanter for bl.a. Radioerne – en meget lille mediegruppe – og den i offentligheden stort set usynlige sammenslutning af digitale publicister.
Til gengæld er magasinhusene kun meget indirekte med ved bordet via den brede paraply-organisation Danske Specielmedier. Det undre i huse, som målt på omsætning og rækkevidde hører til blandt dansk medieindustris tunge drenge.
–Vi har bedt om at få plads i udvalget, men det er blevet os nægtet. Det synes vi som udgangspunkt er utroligt, siger Jens Henneberg, viceadm. direktør i Bonnier og Publications til Børsen.
Børsen Mediemarked