Årsskiftet har været indbringende for mediebureauet OMD. Lige før jul kunne man skrive Toms på kundelisten, og nu er Magasin vendt tilbage efter i nogle år at have ligget hos CIA.
– Vi har haft drøftelser med Magasin i et stykke tid, og nu har de så besluttet at vende tilbage. Det er vi selvfølgelig kanon glade for, siger adm. dir. Hermann Haraldsson.
Både Magasin og Toms er store kunder. Toms er i gang med en ny ambitiøs satsning og forventes at få et mediebudget på et pænt to-cifret million-beløb, og Magasin ligger i henhold til Gallup Adfacts på over 20 mio. kr..
Hermann Haraldsson er på den baggrund rineligt optimistisk for det kommende år – selvom han på markedet som sådan venter, at det bliver et hårdt år.
– Vi har spurgt vores kunder, og det lover ikke godt for markedets udvikling. I bedste fald vil hele markedet lande på status quo i forhold til et trangt 2001 – i værste fald kommer vi til at opleve et fald, som let kan blive på 5 pct. siger Hermann Haraldsson. fin