Magasin’s nye magasin Magazine bliver et livstilsmagasin, der skal udkomme 6 gange årligt.
Oplaget er på 125.000 eksemplarer hvoraf de 70.000 bliver sendt til de
aktive kontokortholdere og de resterende 55.000 bliver sat til salg i de 8
“landsdækkende” Magasin’er til en udsalgspris på 20,-.
Salgsstederne vil ikke kun være fra en stander i bladkioskerne, men vil fysisk
være placeret rundt omkring i butikkerne – der hvor målgruppen kommer.
Magazine bliver på gennemsnitlig 100 sider og skal fremstå som et “rent”
magasin, altså ikke som Magasin-talerør, men med et
redaktionelt indhold der på både kvalitet og indhold vil matche de andre
livsstilsmagasiner der er på markedet.
Den primære målgruppe er defineret som: “Marie Louise”, 36 år, gift og med 1- 2 børn. Hun er feminin og bevidst om modetendenser. Ikke en drømmer, men mere
virkelighedsnær”.
Det er Weis & Co. ApS der tager sig af udgivelserne samt
alt det praktiske, også annoncesalget.