Markedet har ikke udviklet sig som Magasin havde håbet, og man venter heller ikke en positiv udvikling inden for overskuelig fremtid. Det kommer nu til at koste “et større antal” medarbejdere jobbet. Det meddeler stormagasin-koncernen i en pressemeddelelse. Det gælder medarbejdere i salgs-leddet, men der er ikke sat tal på.
Magasin har i længere tid kæmpet med store underskud, og derfor arbejdet med omfattende restrukturerings-planer. bl.a. er indkøbsdivisionen og marketingafdelingen lagt sammen og Illum er sat til salg.