Salget i Magasin er steget tre år i træk, og i 2007 steg omsætningen mere end de forventede 5 pct., viser tal fra det endnu ikke offentliggjorte årsregnskab. Bundlinjen er dog stadig i rødt, men tabene er bremset så meget, at resultatet bliver bedre end de underskud på 30 mio. kr. som ledelsen forventede ved indgangen til 2007. Selve driftsresultatet ventes at gå i plus fra et underskud på 42 mio. kr. forrige år. Det betyder, at Magasin nu er nået halvvejs mod målet om at blive blandt de bedst drevene stormagasiner i Europa, mener adm. direktør Jon Björnsson.
Børsen Digitalt s 8