Normalt er printmedierne særdeles defensive over for nye medier som for eksempel iPad’en, der blev lanceret i weekenden. Men ikke det Bonnier-ejede Benjamin Medier. Her mener direktør Jan Lehrmann, at ”e-readere får stor betydning for branchen. Det er aviser og magasiners bedste mulighed for at finde tilbage til en betalingsmodel.” Hos Aller mener adm. direktør Pål Thore Krosby, at ”det ville være smart, hvis for eksempel Bonnier, Egmont og Aller går sammen om at vurdere den nye platform.”
Foreløbig skal der dog langes en betydelig mængde e-readere over disken. Amazon har allerede solgt over to millioner Kindle, men endnu er der for få på verdensplan til, at en bæredygtig forretningsmodel materialiserer sig snart. Apple fortæller selv, at virksomheden solgte over 300.000 iPads i løbet af introduktionsweekenden.
Børsen Mediemarked side 32.