Krisen har gjort mere end almindelig ondt på magasinforlagene. Flere års konstant vækst er afløst af et oplagsfald på 14 pct. i første halvår 2009. Samtidig noterer forlagene et annoncefald på 30 pct.
– 2009 er et af de vanskeligste år, vi har oplevet i meget lang tid, siger markedsdirektør hos Bonniers Jesper Buchwald, og både hos Egmont og Benjamin er man enig.
De to sidstnævnte forlag er hårdest ramt med henholdsvis 20 pct. og 28 pct. færre udgivelser i første halvår i år i forhold til samme periode sidste år. Fra Mediaedge:cia lyder dog en beroligende stemme:
– Jeg synes faktisk forlagene er sluppet nådigt. For der blev smidt rigtig mange nye magasiner på markedet i 2008, og man har lynhurtigt måttet sande, at det var en dårlig timing, siger Jane Ravn.
Det er især de bare bryster, blærerøvsbilerne og de dyre boligmagasiner, der vælges fra, når krisen kradser. Til gengæld er der stigning i salg af sundheds- og motionsmagasiner.
Børsen Mediemarked side 26-27.