I morgen den 23. november dukker et nyt månedsmagasin op på bladhylderne – magasinet hedder Nova og henvender sig til kvinder, der har lyst til at lære sig selv bedre at kende, læse engagerede artikler og få brugbar inspiration inden for mode, sundhed, økonomi, skønhed og litteratur.
– Novas ærinde er at opmuntre og inspirere læserne til at reflektere over deres tilværelse og muligheder for udvikling – en interesse, mange begynder at dyrke, når de hektiske etableringsår med mand, hårdt job og små børn er ved at være overstået, siger Mette Holbæk, chefredaktør på det nye magasin, der også – i bedste Oprah stil – vil pryde forsiderne på magasinet. pia