Umiddelbart er det en afslappet Carsten Milvang, der sidder på den anden side af bordet og fortæller om nedturen for det bureau, han har levet af i de sidste 8 år. Men skinnet bedrager, og han konstaterer da også tørt:

– Helt ærligt, jeg er sgu i dårligt humør, og jeg har endevendt det 100 gange i hovedet: hvad skulle jeg have gjort anderledes.

Han erkender blankt, at økonomi ikke er hans stærke side, og at han derfor ikke så, at han d. 30. april ville komme til at stå med en tom pengekasse samt en gæld på 1 million, igennem den kassekredit, han hæfter personligt for.

– Med min kreative baggrund er jeg bedre til at komme med gode ideer, skrive tekster og lave skitser og lay-outs, og derfor har jeg håndteret økonomien ud fra en mere snusfornuftig betragtning. Jeg har ikke opereret med avancerede finansielle konstruktioner, men blot holdt mig til løbende at betale mine regninger. Vi har haft overskud i alle årene – også det seneste regnskabsår, der sluttede sidste sommer – og kassekreditten har aldrig været brugt, så jeg har åbenbart været bedre til at lægge sammen end til at trække fra..

– Men sidste sommer begyndte en meget hurtig og hård nedtur. I oktober skred vi til handling og afskedigede halvdelen af bureauets ca. halve snes medarbejdere. Jeg begyndte at tære på kassekreditten – det er jo det, man har sådan en til – og vi knoklede på for at erstatte den udeblevne omsætning. Det var ikke et spørgsmål om blot en eller to tabte kunder. Det var alle vores kunder, som skar ned på antallet af opgaver.

– Man bliver jo ved med at håbe på, at nogle af vores satsninger ville bære frugt. Men jeg må konstatere, at vi ikke evnede at få succes ud af anstrengelserne, siger Carsten Milvang.

Han fortæller videre, at nedturen har givet anledning til nogle dybere overvejelser.

– Sådan nogle store slag, får en til at reflektere noget mere over tingene. Jeg har altid ment, at jeg var havnet på den rette hylde. Men oven på dette har jeg spurgt mig selv, om det er hylden, der var noget galt med, eller om det var mig. Jeg mener dog ikke, det er mig, og så må det være hylden.

– Jeg skal selvfølgelig leve af noget, men jeg ved ikke, om jeg orker at starte egen virksomhed igen. Jeg udelukker dog ingen muligheder, men jeg gør mig en del overvejelser, om jeg skal indrette mig anderledes end tidligere. Jeg tror, jeg gør mig selv en tjeneste ved at bearbejde situationen. Humøret er som sagt ikke i top, og det gælder om at tage pænt tøj på, før man skal ud at danse igen, siger Carsten Milvang.

Milvang Reklamebureau blev stiftet i 1994 efter at have fungeret som en del af Lintas i nogle år. Carsten Milvang er uddannet grafiker og havde før Lintas-tiden job på Young & Rubicam, Wundermann og Cato Johnson.

Milvang Reklamebureaus koncept handlede om action marketing – d.v.s. en blanding af bl.a. direct marketing og promotion.

– For mig har det hele tiden handlet om, at markedsføring skal føre til noget. Modtageren SKAL foretage en handling umiddelbart efter at have modtaget budskabet, informationen, brochuren, annoncen. Kunden skal med andre ord reagere med det samme. Og ikke kun på det “lange sigt”. Jeg er overbevist om, at denne filosofi, vil blive mere og mere aktuel, specielt i denne tid , hvor “andres penge ikke er der”.

– I øvrigt synes jeg, at denne holdning gælder i alle livets forhold. Tag bare parforholdet. Her er der heller ingen, der gider høre, at det nok skal gå godt om tre år, hvis vi bare bliver ved med at fortælle andre om det. Nej, der skal handling til – kun det giver troværdighed, siger Carsten Milvang.