Spørger man de unge livsstilsforbrugere, så vil de i overvejende grad sige, at der kun er en meget lille forskel på de mange banker. Gebyrerne og ydelserne er uigennemskuelige. Og det samme er bankernes profil. Det er som om, at bankerne har læst den samme bog om markedsføring. Det slår en større livsstilsanalyse blandt landets mest innovative og moderne forbrugere fast, en undersøgelse som bureauet firstmove står bag.
At bankerne synes ens, giver heller ikke noget incitament for at skifte bank. Derfor er skift ofte tilfældige og skyldes bl.a. at man flytter sammen og vælger den ene eller andens bank. Kun bankrådgiveren er årsagen til, at der fortsat eksisterer en eller anden form for relation. Så det handler fo r bankerne om at holde på sine medarbejdere i rigtig lang tid. Det er næsten synd for de bedste af medarbejderne, at de ikke bare lige kan starte egen bank, for mange af kunderne ville sikkert følge med!
I de unge livsstilsforbrugeres liv er selviscenesættelse gud. Men selviscenesættelse koster kassen og ”ødelægges” i høj grad af den økonomiske virkelighed, da kun de færreste har råd til alt det, de ønsker sig.
Derfor må forbrugerne konstant gå på kompromis med selviscenesættelsen. Af denne situation opstår kompromisøkonomi som en vigtig motivationsfaktor, som i samspil med selviscenesættelse i høj grad styrer moderne forbrugeres adfærd.
De unge livsstilsforbrugere tænker således i det beløb, der er til rådighed. Rådighedsbeløbet skal, når regningerne er betalt, dække rejser, mode, flere ugentlige cafébesøg, elektronik, solbriller (gerne flere par om året) underholdningsprodukter, magasiner, vinterstøvler, tur i teatret mmm.
Hvis en bank skal have et moderne image, fremstå som relevant og gøre en reel forske l i et givent kundesegment, må den forstå denne adfærd, der er så grundlæggende for den måde, forbrugerne disponerer på. Og så skal den selvfølgelig lige have modet til at udvikle markedsføringstiltag, som for alvor appellerer til moderne forbrugere.

En bank er en bank

Det er bemærkelsesværdigt, at banker er så uinteressante, når nu økonomi og især forbrug er noget af det mest interessante overhovedet i mange moderne menneskers liv.
Desuden går det ganske godt for bankerne, der i øjeblikket nærmest står i kø for at proklamere rekordoverskud på rekordoverskud. En lidt underlig historie at blæse så stort op, for alle tænker jo, med rette, at pengene er taget direkte fra dem. Interessant markedsføringstaktik!
Så noget tyder på, at bankerne sidder på flæsket. De har godt fat i alle de mange kunder, der ikke orker at skifte. Og de tjener tilsyneladende grovkassen.
Men det må da være federe for bankerne, at kunderne er der af lyst, engagement og loyalitet. For det kan nok være, at de p.t. er og bliver der, fordi de ikke orker at skifte, ikke har noget oplagt alternativ mv. Men loyaliteten er så lav, at den dag en bank vitterligt træder ud af profilsumpens mudder og direkte ind i øjenhøjde, viser at der både kan være forskel samt et rigtigt moderne alternativ, så må man forvente, at forbrugerne i hobevis vil flygte hertil.
Til et sted – en bank – hvor det er rart at være og hvor det vitterligt giver en værdi – direkte og mere overført. Hvornår har man sidst set eller hørt en person skilte stolt og måske lidt overlegent med sin fede bank? Nej vel.

Bliv væk…

Men nu er det jo sådan, at bankerne faktisk slet ikke ønsker, at man kommer og besøger dem.
Når en bank laver drive through er det godt set. Når en anden bank tilbyder sms service over kontostatus, er det godt set. Når en af de interviewede kan fortælle om en filialdirektør, der når man ringer op, siger ”du kan godt købe en pizza og en halvanden liters cola – for der er stadig lidt på kontoen” – så er det det rigtige sprog at tale i. For det er det be hov, mange bankkunder, rettere forbrugere, har. Men eksemplerne er få. Måske skulle man tænke mere i forbrugerterminologi i stedet for at holde fast i udtryk som bankkunde. Det er nemlig ret distancerende.
Er det relevant, når en bank indretter cafe i en af deres filialer? Nogle synes det, fordi der enten ikke er mange caféer i lokalområdet eller fordi det er godt at bruge ventetiden på noget. Andre synes ikke det er relevant, fordi det drejer sig om at komme hurtigst ud igen. Hvorfor få kaffe i banken, når det er penge, man vil have? Hvor dum tror de, man er? Hellere et effektivt og retfærdigt nummer-kø-system, så man kan gå sig en tur.
Nogle banker forsøger da også med mere eller mindre heldige reklamekampagner. Det er svært at lave kommunikation for banker og det viser sig ofte ved, at de ikke er specielt nytænkende, mangler stopeffekt eller at de er for distancerende. Eller endda bare starter et helt forkert sted. Man kan ikke overdrevent kommunikere image, hvis produkter, filialer og service halter gev aldigt bagefter og kun signalerer produkt, produkt, produkt.
At fokusere på værdier – det er paradoksalt nok lige netop det der i forbrugernes øjne for en bank kun går ud på at tjene penge selv. Hvorfor er der f.eks. ingen, der reelt lover bedre økonomi – det påpeges af næsten alle i undersøgelsen. Og, hvorfor skal en bank ikke investere noget i et forhold, hvis den nu så inderligt ønsker at et forhold bliver tættere? Det koster altså for begge parter. Og lige nu er der da vist økonomi til det.
Ifølge de innovative forbrugere har Danske Bank det mest moderne image trods alt – kommunikationen opleves som sådan ikke super tjekket – men det er dog markedets mest ungdommelige og moderne. Danske Bank kører på individualiteten og opfordrer dig til at gøre ”det du er bedst til” – altså fremme af individets potentiale. Det gør individet nu allerede. Heri ordet.
Men når man kommer ind i en Danske Bank filial, er der ikke noget unikt eller individuelt – eller noget ungdommeligt eller moderne. Banken er indrettet som alle andre og har samme personale. Køerne er vokset drastisk gennem årene, for det kommer altid bag på bankerne, at nogle forbrugere – ikke bankkunder – ønsker at komme der, selvom alverdens skræmmekampagner og home banking tiltag ellers skulle holde dem langt væk. Der kan man se, hvor meget kommunikation, der skal til for at få et budskab igennem…
Bankerne har ofte undret sig, for når man spørger de unge livsstilsforbrugere, er mange tilsyneladende tilfredse med deres bank, deres filial. Det bankerne ikke ved, er at forbrugerne er nødt til at svare sådan. Ellers er de jo pine død nødt til at skifte… Og som skrevet – banker er uinteressante selvom det pengene kan generere – nemlig forbrug, forbrug og atter forbrug – er af super højinteresse.

Citat
Banker er som fodbolddommere. Bedst når man ikke lægger mærke til dem