Når en mand i et dampende omklædningsrum smører hænderne ind og læner sig ind over sin foroverbøjede kammerat, så er det fordi…kammeraten har ondt i ryggen.
Den smertestillende gel, Felden, manipulerer i tre nye reklamefilm med det, vi tror, vi ser.
To mænd, der ikke er kærester, en midaldrende kvinde, der ikke er på kuvøserov efter den unge tennistræner, og en overarbejdskollega, der ikke er klam, men bare har ondt i skulderen.
Det reklamebureauet De Allierede, som står bag kampagnen, og herfra siger kreativ direktør Christian Nielsen:
– Filmene viser produktet, der hvor det er relevant. Efter fysisk arbejde, under sport, på arbejde, etc. og illustrerer, at Felden virker lige på stedet. Filmene er bevidst ”lette” og løsningsorienterede, hvor man ellers ofte ser kommunikation på det område, som er smerte-stigmatiserede og problematiserende. Felden kan du smøre på – på stedet – og det virker – på stedet. Du skal bare ha’ den med i tasken.
Han peger på at letheden i stilen og tonen også er en understregning af, at Felden modsat piller kun påvirker kroppen, der hvor den gør ondt – og ikke resten af kroppen.
Filmene er blevet til i alliance med art director Jan Sverker, produktionsselskabet Entrance Film og instruktør Niels Gråbøl.
Tv-kampagnen, som får premiere i aften og kører over de kommende tre uger, supporteres med et kampagnesite og en løbende PR-indsats, hvor henholdsvis Frankly web og Lone Drejet, AspektPR, er hyret ind som allierede partnere.
Filmene vises desuden på tv-skærme på de 127 afdelinger af Danmarks største apotekskæde, A-apoteket.
Se mere på
www.felden.dk – og se de tre film her.
Bad:
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>
Kontor:
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>
Tennis:
/embed>/embed>/embed>/embed>/embed>