Aller intensiverer kommunikationen omkring sine livsstilsmagasiner for mænd, Nyt om Biler, BådNyt, Golfmagasinet og Jagt Vildt & Våben. Forlaget samler de fire blade samt det kommende skud på stammen, Player, i en ny afdeling med en ny, fælles chefredaktør. Navn: Herreværelset.
Formålet er både at styrke den redaktionelle udvikling, synergien magasinerne imellem samt at tilbyde annoncørerne en mere attraktiv pakke på tværs af de fire udgivelser, oplyser chefredaktør Søren Anker Madsen.
Allers herrepakke rammer samlet set over 400.000 højtuddannede og købedygtige mænd, der går op i kvalitet.
Blandt synergieffekterne tæller eksempelvis næste måneds store test af firhjulstrukne biler.
Herreværelset har desuden ansat en digital redaktør. Alle sites forventes at være klar i nye klæder til sommer.
På sigt er det meningen, at Herreværelset skal lancere nye magasiner.
sd