Fire bureauer står stærkt på shortlisten til dette års Aurora-prisuddeling, som er Jyllands-Postens årlige pris for bedste dagbladsannonce. Udover Auroraprisen bliver der uddelt seks forskellige gruppepriser.
Propaganda McCann er nomineret for en annonce for Mutti Ketchup og en kampagne for Boligselskabernes Landsforening. Advance er nomineret for en kampagne for Dansk Reklamefilm og for en stillingsannonce for dem selv. Uncle Grey er nomineret for en annonce for Stena Line og for en business to busines-annonce for dem selv. Umwelt er nomineret for en kampagne for Information og for en annonce for Ældresagen.
Udover de fire bureauer, som alle har to, er Grey København nomineret for en kampagne for Københavns Metro, Young & Rubicam for en annonce for Quaker Oats, Tribal DDB for en kampagne for TDC Forlag, DDB for en annonce for Skandinavisk Motor Co og endelig er Bates/Red Cell nomineret for en kampagne for Politiforbundet. jür