Når danskerne går på arbejde, er smilet tilsyneladende lidt bredere end i andre europæiske lande.

En ny undersøgelse foretaget af Great Place to Work viser nemlig, at 21 ud af Europas bedste arbejdspladser ligger i Danmark.

Det skriver mx.dk

Ikke overraskende er det Tyskland, der fører an med 23 af de bedste arbejdspladser, mens Danmark er nummer to. Tallene er baseret på nationale undersøgelser i 19 europæiske lande, hvor 2330 virksomheder har deltaget, heraf 136 fra Danmark.

– For nylig blev der offentliggjort en undersøgelse fra Eurostat omkring arbejdsglæde, og den viste også, at her ligger danskerne helt i top sammenlignet med andre lande, siger Ditte Vigsø, der er administrerende direktør i Great Place to Work i Danmark, i en pressemeddelelse.

Great Place to Work er en global konsulent- og rådgivningsvirksomhed, som har kontorer i 45 lande verden over.

mx.dk