Den danske bureaubranche, ja gerne hele det danske samfund, burde lade sig inspirere af Walt Disney.
Dermed skabes ”bedre rum for kreative udviklingsprocesser, som skal sikre mere originalt output og dermed et mere indbringende indtjeningsgrundlag”, lyder det fra kreativ direktør Thomas Falkenberg fra bureauet Falkenberg & Falkenberg i et blogindlæg.
Han mener at danskerne, heriblandt statministeren, kunne lære meget af Walt Disney, som – blandt meget andet – opfandt en enestående innovationsproces.
Og hvis manden havde levet i dag, så ville han konstatere, at de tre kreative rum, som er kendetegnet for Disneys udviklingsproces, er blevet mikset godt grundigt sammen, lyder det fra Falkenberg.
Resultatet af det er, at man herhjemme alt for ofte ender op med små forkrampede idéer uden storhed eller for den sags skyld visioner.
Løsningen ville ifølge Walt Disneys læring være at beordre ”organiseret kreativitet, hvorved man vil kunne sikre sig et langt mere originalt output og dermed et langt mere indbringende indtjeningsgrundlag”.
Læs hele blogindlægget her.