Den hollandske industrikoncern Akzo Nobel er verdens førende inden for maling, og kun et o.k. fra bestyrelse og konkurrencemyndigheder fra at købe britiske ICI for 85 mia. kr. Koncernen er ikke kendt, men det er dens brands – i Danmark bl.a. Sadolin og Pinotex.
– Vi er blevet store via opkøb og har et godt bagland, men værdimæssigt skal vi gå i samme retning. Denne positionering, der er basis for brandportefølje, kommunikation og mediavalg, er kompliceret, og en diskussion mellem 30-50 lande endte ikke med fokus og klarhed. Vi opnåede ikke en aha-oplevelse, siger Akzo Nobels internationale marketing manager, Laila Skipper Rasmussen.
Den kom, efter hun gik i dialog med Mantra, som hun kendte – men ikke før havde arbejdet sammen med.
– Jeg havde tidligere set materiale fra Mantra, der var så spot-on og relevant – vel at mærke uden at de var blevet briefet – at jeg holdt dem i baghovedet. Jeg var imponeret over deres skarphed og fokus på strategisk og kreativ udvikling, siger Laila Skipper Rasmussen og konstaterer om størrelsesforholdet:
– Det drejer sig ikke om, hvad du er, men hvad du kan levere. Desuden er styrkeforholdet mellem kunde og bureau kaotisk i dag, og konsekvensen er øget fokus på samarbejde.
Mantra har foreløbig løst opgaven om brandessence og værdisæt for Akzo Nobel og er nu involveret i en revitalisering af maling-konceptet Colores del Mundo, der lanceres globalt om kort tid.
peng
Læs hele historien i Markedsføring nr. 16, der udkommer i morgen.