Det er ikke usædvanligt, at et reklamebureau skaber arbejde for velgørende organisationer og foreninger, men det er sjældent, at bureauet står bag det at skabe en velgørende forening. Det er ikke desto mindre tilfældet med reklamebureauet Mantra, der sidste år skabte Foreningen for Børn i Voldsramte familier.
Samtidig med at bureauet stiftede foreningen skabte man også en kampagne rettet mod de mindre børn. Kampagnen resulterede i en børnebog, der i dag ligger på alle krisecentre og fungerer som skolesæt. Senest er bogen, der er skrevet af bureauets kreative direktør Sussie Weinold, blevet oversat til Grønlandsk. Kampagnen blev så en stor
succes, at Mantra nu har valgt at føre arbejdet videre i en ny kampagne.
Under temaet ”Break the chain” vil kampagnen henvende sig til de lidt ældre børn, de 11-13-årige på landets skoler.
– Vold i hjemmet er et tabu-emne. Børn taler ikke om, at far banker mor. Mange af de børn, der kommer på krisecentrene med deres mødre har aldrig fortalt nogen om deres problemer. Det er baggrunden for den nye kampagne, fortæller Sussie Weinold, der har skabt Foreningen for Børn i Voldsramte Familier, sammen med den tidligere projektleder på Mantra, Kirsten Raffel.
Sammen havde de gennem et stykke tid haft lyst til at arbejde med noget mere velgørende. Da Kirsten Raffel stoppede på Mantra blev de enige om at arbejde på rejse penge til projektet, som siden er blevet støttet af bl.a. Indenrigs-, Udlændinge og Socialministeriet.
– Vi havde længe haft en interesse i at ville gøre noget for voldsramte børn i Danmark. Her er tale om et problem, der er et tabu. Ingen snakker om det, selv om det foreg år i 10 procent af alle familier, siger Sussie Weinold, der i forbindelse med arbejdet med at skabe en informationsvideo har interviewet en del børn, der har været udsat for vold i hjemmet.
”Break the chain”-kampagnen, der går i gang i slutningen af april. Temaet er at få de unge, der oplever vold til at blive mønsterbrydere. Kampagnen vil bestå af et sæt – en
lærervejledning, en cd med musik og interviews med børn, der har oplevet vold i deres hjem. Desuden er der produceret en video med musik og en fiktiv handling, der beskriver problemet. Musikken er skrevet af to unge musikere The Jabb & K-Lyle med
udgangspunkt i temaet. Det er spillefilmsinstruktøren Per Fly der har instrueret musikvideoen, som bl.a. TV2 har tilkendegivet, at de vil vise.
Mantra’s opmærksomhed omkring vold i familier stopper ikke med ”Break the Chain”-kampagnen.
– Vi ved godt, at vi ikke ændrer verden med det her projekt, men får vi bare en person til at blive bryde kæden er arbejdet en succes, siger Sussie Weinold, der understreger, at Mantras arbejde med Foreningen for Børn i Voldsramte Familier fortsætter lang tid endnu.
– Selv om vi ikke ved, hvad næste skridt skal være, så stopper vores arbejde ikke. Vi fortsætter vores kamp, for det tager tid at ændre et tabu, siger hun.
de to unge skuespillere, Sebastian og Stine, fra filmen “Break the Chain”