Den stigende interesse for medie- og markedsføring får nu fagbladet Markedsføring til at øge antallet af udgivelser drastisk. Efter sommerferien vil Markedsføring udkomme som dagblad, dog ikke i weekenden.
– Vi har gennem flere år iagttaget både andre dagblade og elektroniske medier kaste sig over vores stofområde. Nu svarer vi igen. Vi ønsker at give vores læsere en daglig mulighed for at holde sig orienteret om medier og markedsføring og derfor vil vi fremover udgive et dagblad med fokus på stofområdet, siger Anne Nimb, chefredaktør på Markedsføring.
Anne Nimb understreger, at dagbladssatsningen vil blive en belastning for redaktionen.
– Vi har inddraget al ferie og dekreteret overarbejde hos alle i redaktionen, for skal man ud med sådan en satsning, er det nødt til at være helhjertet, siger hun.