Clear Channel Radio og fagbladet Markedsføring offentliggør i dag et nyt samarbejde omkring et nyt ugentligt radioprogram “Markedsføring On Air”.
Programmet skal fra i morgen sendes direkte hver torsdag kl 18:30 på Nyhedsradioen 24-7.
Clear Channel Radio’s administrerende direktør Jim Receveur ser Markedsføring On Air som en styrkelse af stationens sendeflade.
– Nyhedsradioen 24-7 har en bred dækning i “business-to-business” segmentet, og jeg er sikker på at et program om reklame, marketing og medier vil have stor interesse hos lytterne, siger han.
Markedsførings chefredaktør Anne Nimb ser også samarbejdet som en vigtig udvikling af bladets aktiviteter:
– Vi har et fagblad på tryk, en webportal og en daglig nyhedsmail. At vi nu også udkommer i radioen er et udtryk på at vi satser tværmedialt, og ser begrebet “cross-media newsroom” som en vigtig del af vores fremtid, siger Anne Nimb.
Markedsføring On Air er udviklet i samarbejde med Patterson A/S. Programmet genudsendes søndag kl 16:05.

Man finder Nyhedsradioen 24-7 på følgende FM-frekvenser:
København og Nordsjælland: 96.1 MHz
Roskilde: 106.6. MHz
Helsingør: 92.8 MHz
Østjylland: 106.2MHz
Horsens: 105.3 MHz