Markedsførings chefredaktør Anne Nimb fratræder sin stilling. Det meddeler Forlaget Markedsførings bestyrelsesformand, Erik Lyngsø-Petersen:
”Efter gensidig overenskomst mellem Forlaget Markedsføring A/S’ bestyrelse og chefredaktør Anne Nimb er det besluttet, at Anne Nimb fratræder sin stilling som ansvarshavende chefredaktør. Bestyrelsen vil hurtigst muligt genbesætte stillingen med en ny chefredaktør, der kan fortsætte den positive udvikling af forlagets redaktionelle aktiviteter. Ud over det uafhængige fagblad ”Markedsføring”, der udgives i samarbejde med foreningen Dansk Marketing Forum, udsender forlaget to daglige nyhedsbreve samt udgiver faglitteratur til marketing-, media-, reklame- og kommunikationsverdenen”