Adm. dir. John Norden, mybanker.dk er ikke i tvivl. Den store danske bankkrig er brudt ud, og krigens konsekvenser bliver blandt andet et boom i bankernes markedsføring.
Han begrunder forudsigelsen med en række forhold:
*BG Banks lukning i april og kampen om de 800.000 kunder
*Rentekrigen på indlån, som den britiske storbank, Northern Rock, har sat i gang
*Implementering af nye EU-regler på bankområdet, som gør det dyrere at drive bank
*De små bankers øgede markedsandel
*Bankernes historisk store overskud
*Rentemarginalen, som gør det danske marked attraktivt for udenlandske banker
*De stadigt mere kritiske, veluddannede og net-vante kunder
– Vi kommer både til at se mere kommunikation – og ændret kommunikation fra bankerne fremover. Lukningen af BG Bank og den aktuelle krig på indlånsrenten er startskuddet til et boom i bankernes markedsføring, og jeg tror, vi vil se en to-tre-fire-dobling af bankernes marketingbudgetter i løbet af de kommende år, siger John Norden.
Hans forudsigelse finder dog ikke opbakning hos marketingdirektør Joachim Rubow, Danske Bank.
Se historien i det nye nummer af Markedsføring, der udkommer i denne uge.
Se også historien om Arbejdernes Landsbank, der har startet den største kampagne nogensinde i bankens historie.