BLOG: Når trætheden melder sig, siver overskud, udsyn, fornuften og præstationen. Til fodbold-VM og til reklame-VM.
Spanien er et glimrende eksempel på det første, et par Old School bureaufolk fra Danmark det sidste.
”Hvorfor tæller du annoncørernes løver med, når du skriver fra Cannes? De fleste af deres løver er skabt af bureauer i andre lande”.
Det har et par af disse dinosaurer faktisk hævdet op i redaktørens åbne ansigt. Magen til sniksnak med sprækker i alle logikker skal man lede længe efter. Til ære for prins Knud kommer argumentationen for, hvorfor vi har valgt at betræde den indlysende sti.
Udgangspunktet er Cannes Lions-festivalen, hvor verdens bedste kreativitet inden for kommerciel kommunikation fejres. Hvem er til stede? 12.000 fordelt på 75 pct. fra bureauerne og 25 pct. fra annoncørerne. De sidste betaler for de førstes arbejde.
– Money makes the World go around.