Henley-professor David James mener, at virksomhederne bør smide nogle af de gamle kontrollerende marketing-teser i skraldespanden. De nye medier er sociale, fordi forbrugerne er sociale. Og de vil lege med dit brand, derfor skal virksomhederne slippe kontrollen. Rollemodellen er Al Qaeda, der lader alle deres ”medlemmer” formidle budskaberne. David James kalder det også for brand-prostitution. Han er klar over, at det virker skræmmende på virksomheder, men hemmeligheden bag loyale kunder, der er engagerede i firmaets brand er netop, at de må lege med det, udvikle det og dermed adoptere det. I den britiske babymad-virksomhed Ella’s Kitchen hedder marketingchefen ikke marketingchef, men Head of Making Friends.
Børsen Mediemarked side 28.