Gennem seks år har Mette Will været marketingchef og uddannelsesleder på Tietgenskolen i Odense, hvor hun opbyggede et solidt kursusprogram inden for markedsførings- og kommunikationsområdet. I august startede hun som chefkonsulent hos IBC KursusCentret i Kolding, hvor hun skal opbygge et helt nyt uddannelsesområde inden for netop markedsføring og kommunikation.
Markedsførings- og kommunikationsområdet bliver et hovedområde for IBC KursusCentret på linje med de tre øvrige hovedområder: HR, ledelse og projektledelse, hvor IBC KursusCentret i dag er blandt de førende udbydere i Danmark.