En af årets fremadskuende priser er Ole Stig Lommers rejselegat på 60.000 kr., der uddeles af DRRB hvert år for at skaffe bureau-branchen et friskt pust udefra og samtidigt give unge talenter muligheden for at udvikle de faglige horisonter.
Årets pris havner hos to kreative medarbejdere hos Wibroe, Duckert & Partners, Lars Andreas Pedersen og Kent Stephan Jensen, der under overskriften “Marketing skal tænkes tre spadestik dybere” har sat sig selv følgende udfordring:
– Forbrugerne er trætte af overfladisk reklamesnak. Bureauerne skal kunne tænke markedsføring et, to, tre eller endda 10 spadestik dybere. Og fremtiden tilhører de bureauer, der fungerer som developers af brands, som de selv ser opgaven.
Ole Stig Lommers legat er uddelt 23 gange siden 1983, og kan søges af alle DRRB’s medlemmer.
Ole Stig Lommer var formand for DRRB i syv år i perioden 1971-1981.
cwl