48-årige Jesper Gaarde er pr. den 1. august blevet marketingdirektør i byggemarkedskæden Stark.
Her bliver ham fremover ansvarlig for marketing, kommunikation og branding af virksomheden.
Jesper Gaarde har tidligere været ansat hos flere af Starks konkurrenter, bl.a. Bauhaus og Silvan som varehuschef, men siden 2002 har han arbejdet i Stark-koncernen.
Heraf de seneste fire et halvt år som marketingchef.
Stark beskæftiger cirka 2.600 medarbejdere og er landsdækkende med 95 byggemarkeder i Danmark og Grønland. Selskabet er en del af DT Group A/S, der er Nordens største distributør af byggematerialer.