Hans Prehn indledte med at skabe et billede af en “helt almindelig“ forbruger. Dette tydeliggjorde, hvor svært det er at kommunikere ud til den enkelte forbruger, idet forbrugere dagligt overdænges med en utrolig mængde informationer og selv er nødt til at sortere fra for ikke at blive vanvittige. Forbrugerens modtagesystem bliver således i stedet til et afværgesystem.
Derudover har vi som forbrugere ofte forudindtagede meninger om alting. Vi sætter etiketter på folk, på virksomheder og sidst men ikke mindst, på varer. Faktisk sætter vi på et meget tidligt tidspunkt en etiket på en vare, som det kan være meget svært at slippe af med igen.
Nu kunne det jo så lyde som om, at det er helt umuligt i dagens Danmark at nå ud til forbrugeren og påvirke denne til køb. Men det var bare for at sætte tingene i perspektiv. Det er vigtigt, at vi som markedsførere ikke mener, at fordi vi tror på et produkt, så gør resten af befolkningen det også. Men hvad gør vi så?

TROVæRDIGHED
Det er iflg. Hans Prehn vigtigt at definere virksomhedens eksistensberettigelse. At udarbejde en mission og lade den gennemsyre virksomheden, således at alle medarbejdere er helt klar over – og også stolte over – hvad virksomheden står for og arbejder hen imod. Her kommer mærkevaren også ind i billedet. Når folk nu sætter etiketter på alting, er det vigtigt, at de også kan huske vores produkter og ikke mindst kommunikationen er alfa og omega. Det handler samtidig om at skabe troværdighed. Som ekesempel blev Tuborg nævnt, fordi de ikke kun siger, at de vil gøre noget ved musikken – men rent faktisk gør det. Det skaber opmærksomhed, det skaber en mærkevare og det skaber troværdighed. Andre eksempler var f.eks. Matas, Miele og The Body Shop.
Hans Prehn definerede de excellente virksomheder således: De har udvalgt sig en menighed at gøre noget for, de har udviklet en enkel og vedkommende idé, de har gjort idéen synlig – både eksternt og internt – de har holdt fast i deres tro – år efter år.

HADEREKLAMER
Ud over dette blev begrebet “hadereklamer“ taget op. Hvor virker disse reklamer for f.eks. bind, bleer og vaskepulver? Et spørgsmål som Hans Prehn havde en klar holdning til, idet det naturligvis ikke er reklamerne alene, der gør, at disse virksomheder skaber et stort salg. Det hænger sammen med, at det er store internationale koncerner, som har stor kapital til rådighed til disse kampagner. Derudover er varerne bredt eksponeret samtidig med, at der ofte vil være tilbud på varerne. Kombineret med disse ting bruges ofte også enten at udsende vareprøver eller uddele prøver til kunder i store supermarkeder. Det vil sige, at det er en kombination af mange faktorer, der gør, at “hadereklamer“ virker – ikke annoncerne alene.
3ndZers/Århus vil gerne takke Hans Prehn for et godt indlæg.