Fyldepennen til vigtige underskrifter bliver benyttet flittigere end længe set på markedet for fusioner og opkøb.

Det skriver Jyllands-Posten.

– Der er mange ting, der rammer rigtigt i øjeblikket set fra vores stol: Kapitalfondene sælger ud af deres gamle beholdninger af selskaber, der bliver foretaget strategiske køb, den halvoffentlige sektor rører på sig med energiselskaberne, og vi har set Odense Kommune købe Lindø. Det er ikke noget, vi plejer at se. Det er alt og alle, der rører på sig lige nu – også familiefonde, hvor Kirkbi f.eks. har transaktioner for tiden, siger Frederik Aakard, partner i rådgivningsvirksomheden Audon.

Selskabet har netop offentliggjort 3. kvartals statistik over køb og salg med danske virksomheder i år.Tendensen er klar: Appetitten på at handle er større end længe set, og fortsætter tendensen, hvad Frederik Aakard forventer, vil 2013 uden større problemer overgå det høje niveau fra 2012.

Epn.dk