Rygterne svirer om hvilket dansk selskab den svenske aktivistfond Cevian Capital har købt op i.
Kursstigninger i Danske Bank har fået markedet til at fokusere på, at svenskerne vil kaste sig over Danmark største bank. Men også GN Store Nord, NKT, Pandora og Vestas nævnes som mulige mål for Cevian. I går sagde partner og medstifter i Cevian Capital Lars Förberg, at fonden havde foretaget sin første investering i Danmark. Han afviste dog at løfte sløret for hvilken virksomhed det drejer sig om. Det skete samme dag, som Danske Bank steg 3,3 pct., mens C20-indekset faldt 1,7 pct.
– Der har været en del spekulationer om hvem det kan være. Det skal sandsynligvis være et selskab, hvor der er nogle fornuftige muligheder hvad angår produkter og markeder, men hvor ledelsen ikke helt har performet, siger Nykredits aktiestrateg Michael Drøscher Jørgensen, som ikke vil udpege specifikke selskaber.