Club Matas Mamma hedder en ny satsning fra Matas, der skal mindske gravides og nye mødres usikkerhed om, hvad der er rigtigt for egen krop, så tiden med de helt små bliver tryg.
Sundhedseksperter som fx en jordemoder og en afspændingspædagog vil være fast tilknyttet klubben, og de vil løbende give medlemmerne oplysning og råd, der er timet i forhold til den kvindens graviditetsuge eller barnets alder.
Kundeklubben er et fællesskab for gravide og for mødre med børn under 3 år, hvor alle kan melde sig gratis ind. Der fødes godt 60.000 børn årligt i Danmark, og Matas’ ambitioner med klubben er:
– Med Club Matas Mamma og ekspertteamet omkring det vil vi tale direkte til mor, siger Anne Lene Hamann, marketingdirektør i Matas:
– Vi vil give hende tips til at navigere igennem sine bekymringer og usikkerheder ved bl.a. at tale om gode og sunde vaner. Endvidere får hun relevante tips på relevante produkter, da vi ved, hvilke produkter, den gravide og nybagte mor kan være helt trygge ved.”
Personlige tilbud på skånsomme varer
Udover at alle medlemmer kan se frem til en velkomstgave fra Matas, så får kvinderne løbende personlige tilbud på særlige varianter af vitaminer, hudpleje og makeup, hvor indholdet er udviklet efter forsigtighedsprincippet.
I udvælgelsen af varer vil klubben altid tage hensyn til, at fostre og babyer er særlig følsomme overfor kemiske stoffer, og at deres gravide eller ammende mor har stor indflydelse på, hvad de påvirkes af.
Kvinderne behøver derfor ikke bekymre sig for, om produkterne klubben tilbyder har fået den dårligste bedømmelse i fx Forbrugerrådet Tænk’s app ”Kemiluppen”. Det har klubben sikret sig, at produkterne ikke har fået.
– Derfor kan man som medlem af den nye klub med god samvittighed benytte sig af tips og tilbud og bruge energien på at nyde den fantastisk tid med de helt små, slutter en pressemeddelelse.
Matas står selv bag den nye klub, efter i slutningen af 2016 at have sagt farvel til sin mangeårige bureaupartner på området, Wunderman.