Matas står klar til at lange receptpligtig medicin over disken, hvis det danske apoteksmarked bliver liberaliseret, sådan som regeringen lægger op til.
Den delvis kapitalfondsejede kæde satser i så fald på at kunne gafle omkring en femtedel af markedet svarende til en omsætning på knap 2,5 mia. kr. årligt. Håbet er desuden, at apotekskunderne vil trække yderligere omsætning med sig og derved give et gevaldigt løft til såvel salg som indtjening i Matas, der i de seneste år har været klemt af den økonomiske krise.
Matas omsatte for knap 3 mia. kr. i sidste regnskabsår. Matas har længe presset på for at få brudt det danske apoteksmonopol, som blandt andet betyder, at kun farmaceuter må eje apoteker. Nu er håbet om en liberalisering forstærket, efter regeringen har offentliggjort sit nye konkurrenceudspil, der netop indeholder overvejelser om at lukke op for konkurrence på apoteksmarkedet i Danmark.
Boersen.dk