Jeansmærket Jack & Jones sætter nu fokus på miljøvenlig tøjproduktion og lancerer en ny økologisk tøjkollektion, JJ ECO, der samtidig er lavet af Max Havelaar-mærket bomuld.
– Til at begynde med vil vi udvikle en mindre del af kollektionen til JJ ECO, men vi håber på at kunne udbygge det med tiden. I begyndelsen regner vi med, at JJ ECO vil have en samlet årlig volumen på ca. 300.000 kg, svarende til ca. 500.000 stykker tøj,” fortæller indkøbschef for Jack & Jones, Anders Gam.
Dermed bliver Jack & Jones en ny storspiller inden for økologisk tøj af Max Havelaar-mærket bomuld.
Jack & Jones er en del af Bestseller, som er en af de største aktører på det europæiske marked inden for modetøj. Bestseller sælger tøj og tilbehør i Europa, Mellemøsten, Asien, og Canada bl.a. under mærkerne Jack & Jones, Vero Moda, Only, Exit, Vila Selected og Pieces accessories.
JJ ECO-kollektionen ventes ude i butikkerne i slutningen af 2007.
sit