”Det er lige så svært at finde den rigtige MBA-uddannelse, som det er finde det bedste tilbud på mobilmarkedet”. Citatet stammer fra en erfaren MBA-censor, som Berlingske har bedt vurdere de danske MBA-programmer.
Sammen med en direktør og en professor leverer han en nyttig tjekliste, men også en barsk konklusion: Sammensuriet af danske MBA-uddannelser er for broget og for slapt.
Ganske overraskende erklærer en af de store udbydere sig enig: Professor Robert D. Austin, der er ny chief operating officer på CBS-Simi Executive, opfordrer til en reform af de danske programmer for at skabe et alternativ til de internationale skoler.
Hans reform lyder på flere specialiserede uddannelser med afsæt i danske styrkepositioner som for eksempel designindustri; altså flere linjer i retning af Blue MBA, der har fokus på shipping og logistik.
Det lyder besnærende at få ryddet op og skabt få stærke uddannelser i et lille land som Danmark, men også at få skabt stærke brands, der kan vække genklang i England, USA og Kina.
Business.dk