Ifølge New York Times må Interpublic Group på onsdag meddele, at den regnskabsmæssige skandale, bureaugruppen er i gang med at oprulle, vil blive større end hidtil varslet.
Skandalen knytter sig til McCann-Ericksons europæiske aktiviteter, og man har hidtil sagt, at den vil nødvendiggøre regnskabsmæssige justeringer på “ikke over 120 mio. USD”. Gruppen skal aflægge regnskab for 3. kvartal på onsdag, og ifølge New York Times vil man her blive nødt til at sætte dette beløb op. Det vil så være anden gang, at man forhøjer beløbet siden man i august meddelte, at budgetmæssige uregelmæssigheder ville kræve justeringer på 68,5 mio. USD.
Spekulationerne følger op på nogle af de seneste nyheder om, at Chief Financial Officer Salvatore LaGreca planlægger en tidlig pensionering.
Kilde: New York Times + WARC