De ansatte hos McDonald’s er så glade for at gå på arbejde, at fastfoodkæden høster prisen som den bedste danske arbejdsplads med mere end 500 ansatte.

Det mener i hvert fald Great Place to Work, der har kigget nærmere på medarbejdertilfredsheden i en række danske selskaber.

Det er andet år i træk, at McDonald’s ligger nummer et blandt de store.

Undersøgelsen lægger vægt på, at tillid og udvikling er afgørende for at skabe en god arbejdsplads.

 

/ritzau/