Hvordan holder man fingeren på pulsen, og skelner skidt fra kanel, i vores overkommunikerede verden!? Det er der ikke noget entydigt svar på. Men vi har sat os for at spørge danske livsstilsmagasiner om, hvordan de følger med. Livsstilsmagasiner er jo netop det sted man søger, når ens flossede viden omkring trends, livsstil og tendenser skal opsummeres, eller når man bare har lyst til at få lidt inspiration. Men hvad gør livsstilsmagasinerne for at holde sig på beatet? Vi har spurgt ni forskellige magasiner:


Rundfunk Mag
Redaktør, Svend R. Skytte, Egmont Serieforlaget


– Man kan altid la de sig inspirere af udenlandske medier, konkurrenter etc. Men det vigtigste er at have et koncept, man stoler 100% på. Vi mener, at vi med Rundfunk Mag dækker et behov hos målgruppen som er unikt for vores produkt. Selvfølgelig har vi stjernestof, interview og konkurrencer som andre ungdomsmedier, men det er emner som følelser og dreng/pige-forholdet i teenageårene, der er den altafgørende faktor. Ingen andre steder bliver der talt så rent ud af posen om emner som ‘den første gang’, onani, dates og andre intime forhold som i Rundfunk Mag – oven i købet i et sprog, målgruppen forstår.
– På Rundfunk Mag er vi så privilegerede, at tv-udsendelsen Rundfunk allerede eksisterede ved vores lancering, og det har selvfølgelig gjort det lettere for os at finde vores tone og finde frem til, hvad vores potentielle læsere er interesserede i. Det er vigtigt for os, at det er aktuel og korrekt viden, vi giver vores læsere. Men man kommer heller ikke uden om, at det er vigtigt, at magasinet leverer historierne på sin helt ege n måde, for hvis ikke man skiller sig ud fra mængden, hvorfor skulle den potentielle målgruppe så lige netop vælge vores produkt?


Sirene
Chefredaktør Louise Stenbjerre, Serieforlaget Egmont


– Først og fremmest bliver vi dagligt bombarderet med pressemeddelelser fra alle hjørner af livsstilsuniverset, dvs. fra pladeselskaber, pr-bureauer, filmselskaber, tv-stationer, forlag, designere, trendsettere, arrangører af undergrundsprojekter osv., og dermed også inden for alle de emner, som Sirene skriver om. Vi har også kontakt til udenlandske (primært engelske og amerikanske) artikelbureauer, så vi derigennem kan være først med det nye fra udlandet, hvor vi også har freelanceskribenter, som løbende leverer artikler til os. Derudover bliver vi inviteret til stort set alt, hvad der sker i byen. Det kan være koncerter, modeshows, natklubåbninger, events, pressemøder, sære kunstudstillinger etc., hvor der kommer folk, som har fingeren på pulsen og sætter dagsordenen inden for de områder, som Sirene beskæft iger sig med. Men det er selvfølgelig ikke nok. For os på redaktionen er dét at arbejde på Sirene et livsstilsjob, der indebærer, at vi både arbejder, lever og færdes i det miljø og univers, vi ved interesserer vores læsere. Via hjemmeside og mails er vi hver dag i kontakt medlæserne, så vi hele tiden er opdateret på nye behov og på, hvad der interesserer dem.


Eurowoman
Mode- og skønhedsredaktør, Charlotte Torpegaard, Egmont. (Desuden fast tilknyttet Go’ Morgen Danmark med indslag om trends).


– At følge med er ikke noget, jeg skruer op og ned for eller har specifikke systemer for, men noget jeg ikke kan lade være med. Det er mit job at holde øje med alt fra hudplejeprodukter og nye kunstnere til anderledes bybilleder og hælhøjder på sko. Det er en konstant proces. Men det handler selvfølgelig også om at bevæge sig uden for de faste rammer for at finde nye vinkler. At holde øje med ting, der ‘vender den anden vej’. Når man finder interessante nye eller skæve ting er det vigtigt at visualisere de m og prøve at sætte dem i kontekst til andre tendenser.
– Alt er kilder. Lige fra at tale med designere og branchefolk til at møde folk i subkulturer og folk, der beskæftiger sig med noget helt andet og derfor kan bidrage med nye og andre vinkler. Rejser er altid interessante, for her træder man ud af sin sædvanlige kontekst og ser ting med nye øjne. Det kan være modemetropoler som Paris, New York og London eller det kan være Århus, som vi har beskæftiget os meget med på det sidste på Eurowoman. Jeg var også tidligere på året i Tokyo for at interviewe designeren Yohji Yamamoto. Vi har en dialog kørende med en masse forskellige mennesker. Især er vores læsere flittige til at give både feedback og idéer, så de er nogle af vores vigtigste kilder.


Euroman
Redaktionschef Nikolaj Koppel, Egmont


– Vi holder os a jour gennem et gigantisk netværk af freelancere, der er at betragte som en svamp med enorm sugeevne. Billedligt talt står vi på kommandobroen – styrer, uddelegerer og filtrerer alt det, vi få r ind fra tusindvis af felter. Og at vores netværk er ajour, hvilket er lige så vigtigt, sikrer vi gennem løbende bearbejdning. Vi bruger således mange kræfter på at finde de rigtige fotografer, stylister og journalister. Det er en stor opgave at rekruttere de rigtige folk. Ellers bruger vi alskens medier – magasiner, blade og tidsskrifter og arrangementer som premierer, receptioner, koncerter mv. som inspiration. Det er et sammensurium af mange komponenter. Alle på redaktionen kommer vidt omkring i verden – vores moderedaktør især – til byer som New York, Milano, Paris, Tokyo og London, hvor inspirationen er kulturlivet, modemesserne, butikkerne og bylivet generelt. En vigtig kilde er desuden den feed back, vi får fra læserne, der bl.a. benytter vores elektroniske postkasse. Faktisk modtager vi dagligt mange gode råd og ideer.
Men vigtigt er også, at vi ikke ryger på hvad som helst, ligesom vi ikke nødvendigvis skal præsentere de ting og tendenser, der er forsvundet i næste måned. Vi skal tage stilling til o g filtrere de mange strømninger og integrere disse i vores produkt, der på mange måder er relativt klassisk.


Mad & Bolig
Chefredaktør Jette Østerlund


– Vi bruger øjne, ører, næse, mund, fingerspidser og den sjette sans med stort kendskab til læsere og målgruppe som afsæt.
– Ja, vi rejser. Både til læsernes favorit- som ønskemål og til konferencer, messer og metropoler, hvor tingene opstår.
– Vi orienterer os i danske og udenlandske mediers indhold af både redaktionelt stof og annoncer. Vi lytter og ser overalt, hvor vi er til stede professionelt som privat. Vi sorterer hårdt for endelig at ideudvikle de væsentligste indtryk indenfor bladets kerneområder: bolig, mad, vin og rejser for livsnydere.
– Vores mest værdifulde feedback er bladets stigning i og fastholdelse af læser- og oplagstal gennem snart 14 år. Mad & Bolig startede med fire udgivelser om året og er nu på 10 – med uændret oplag på 50.000 og med det største læsertal nogensinde. Vi følger beatets takt, men aldrig i slingrevals.


Bazar
Redaktør Clara Mai Kunstmann,


På magasinet Bazar har man valgt ikke at have så mange fastansatte på redaktionen. Man bruger flere freelancere, hvilket ifølge redaktøren Clara Mai Kunstmann, giver folk ude i marken, og altså flere eksperter til rådighed.
– Vi arbejder sådan, at vi er mere omskiftelige, fordi vi primært arbejder med freelancere, og det giver bl.a. den fordel, at hvis der pludselig sker noget nyt og interessant, ja så kan vi nå at få det med.
Hvordan ved vi så, at de trends og tendenser, som freelancerne kommer med, er det nyeste? Man må som udgangspunkt vælge at stole på, at de her folk er eksperter, hvilket de også er. Mange af dem er uddannede designere, og nogle har selv været modeller m.v. De er jo vant til at komme i den verden, hvor trends og tendenser bliver til. Lige som der også findes en indbyrdes konkurrence om, at levere det nyeste.
Mens et magasin som Eurowoman f.eks. skal være fremme med det aller nyeste, så henvender Bazar sig mere til mainstream. Vi har derfor st ørre mulighed for at udfolde os, fordi vi er lidt ”langsommere”. En helt anden ting er jo, at der ofte er forskellige meninger om, hvad der bliver de nye trends og tendenser. Det er jo den virkelighed vi lever i, i dag.
På Bazar får freelancerne, ifølge Clara Mai Kunstmann, deres viden fra firmaerne, via kataloger, modeshows- og messer, både i Danmark og udlandet.


Where2go
Redaktør Cecilie Christiansen


Cecilie Christiansen, redaktør på Where2go, bor selv midt i byen og holder altså selv fingeren på pulsen:
– Folk i mit netværk fortælle mig også de skæve informationer, ligesom jeg selv er meget nysgerrig og interesseret. Jeg går meget ud, og er storbruger af byen. Jeg skal selv kunne gennemskue, hvad der er fedt og hvad der ikke er. Jeg er mit eget pejlemærke, fortæller redaktøren, der udover en redaktionssekretær trækker på freelancere.
– Vores freelancere kommer med forskellige input og de skal jo selv byde ind, og altså konkurrere med hinanden om de bedste bud på de hotteste ting eller steder . De er alle sammen københavnere og i målgruppen (20-45 år), de kommer forskellige steder i byen, har forskellige interesser, de ved simpelthen, hvad der rører sig alle vegne.
Udover det trækker Where2go magasinet, der er et gratis københavner-magasin, på presseinformationer m.v.
På Where2go tør man godt eksperimentere, for når det handler om, hvad og hvem, der er trendy, ja, så kan grænserne sommetider være vide:
– Jeg er da nogle gange i tvivl. Et godt eksempel er det magasin vi netop har på gaden med Mette Fugl på forsiden. Hun er jo ikke i kernemålgruppen, men jeg har kun fået positive udmeldinger på forsiden. Så hun må jo, uden at jeg var klar over det, være lidt trendy! Man skal turde være modig. Vi er et gratis magasin, og derfor kan vi tillade os at være lidt mere frie og prøve lidt mere af.


Boligmagasinet
Chefredaktør Lars Rix, Forlaget Benjamin


På Boligmagasinet er der to fastansatte journalister, en sekretær og en redaktør, samt en lang række stylister og journalister tilknyttet, der holder fingeren på pulsen.
Hos Boligmagasinet benytter man sig altså primært af eksterne leverandører, der farter rundt i verden og checker nye trends og tendenser ud ved messer i f.eks. Milano og Frankfurt, trendy butikker, udenlandske blade, m.v.
– Når det handler om møbler, så er er det jo ikke ligesom tøj, som man skifter ud hvert år. Ellers følger trenden tøjmoden ret meget. Hvis man ser tendenser i tøjmoden, så vil man ofte se de samme tendenser afspejle sig i moden indenfor møbler, siger Lars Rix, der mener, at tingene smelter sammen:
– F.eks. har sommerfugle lige været in i tøjmoden, så kommer der lige pludselig interiør med sommerfugle på, ligesom flere og flere tøjdesignere også er begyndt at lave ting til hjemmet.
– Der er rimeligt mange bolig-magasiner, samt udsendelser i tv, der p.t. handler om boligen. Her på Boligmagasinet mener vi, at vi differentierer os i modsætning til de andre. Vi ser os selv som lidt fremme i skoene, ligesom vi ser os mere som de ”unges blad”.
På Boligmagasinet viser ma n både sofaen til 60.000 og kopien til 6.000. Ligesom man f.eks. har trend-sider i bladet hver måned med en catwalk. Og de ting der ses på catwalken, afspejler sig så også på de efterfølgende boligsider.
– Jeg er selv meget inde i området. Det er man nødt til for at kunne vælge til eller fra. Og så holder jeg mig også a’jour med andre områder, der smitter af på boligområdet, områder som f.eks. mobiltelefoner, der er ved at blive integreret i boligen.


Dansk
Helle Wang, mode- og beauty-koordinator, Style Counsel


Uffe Buchard og Kim Grenaa er grundlæggere og ejere af trend bureauet Style Counsel, der står bag trend-magasinet Dansk. De er også magasinets redaktører. Det er primært dem, der tager til Paris, Milano og New York til modemesserne, catwalks, m.v.
– Når Uffe og Kim har været på deres rejser, afholder de trend-seminarer for redaktionen. På den måde bliver alle opdateret på de seneste trends og de tendenser, der er på vej. De skriver mange stikord ned, og hvis leopard f.eks. dukker op flere gange, ja, så er det en tendens, vi vil forhold os til.
– På tekstsiden benytter vi os ofte af trendy personer som Stine Wenneberg og Mads Brügger.
– Dansk er et magasin for den snævre gruppe af trendsettere, derfor skal vi også være meget varsomme med, hvilke annoncører vi har, ligesom vi også får mange pressemeddelelser m.v. Men her skal vi også være ekstremt selektive, og det er da også sjældent at vi forfølger et tip fra eksterne kilder, med mindre Uffe eller Kim selv kan stå inde for det.
– De ting vi bringer behøver ikke være nyt, det kan jo også være nyt, der bliver taget op igen. Men når det handler om temaer i vores modeserier, så skal det være nyt, og helst så nyt, at vi er de første med at bringe tendenserne, da vi skal være dem, der er længst fremme.