Medejerskab er selvforsvar

Det gælder for reklamebureauer som for konsulentvirksomheder,
ejendomsmæglere, revisorer, advokater og andre tilsvarende brancher, at man ofte ser en lille gruppe velkvalificerede medarbejdere som partnere i virksomheden. Fra virksomhedens side er det rent selvforsvar, fortæller lektor, lic.merc.cand.polyt.et art. Erik Maaløe, Institut for Organisation og Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus.
Han forsvarede for ganske nyligt sin doktorafhandling The Employee Owner samt Casestudier af og om mennesker i Organisationer.
Brancher, hvor medejerskab er udbredt, er primært vidensbaserede, hvor man investerer meget viden i den enkelte medarbejder. Og hvor medarbejderen samtidig har tæt kundekontakt.
– Sådan en medarbejder oparbejder meget personlige relationer til kunderne, og derfor er det en trussel mod virksomheden, at vedkommende rejser. Desuden er det almindeligt i de nævnte brancher, at ejeren i sin tid selv har stiftet virksomheden – og han frygter derfor, at mønsteret vil gentage sig. Derfor tilbyder han sin nøglemedarbejder ejerskab for at sikre sig selv. Man køber deres loyalitet, understreger Erik Maaløe.
Han fortæller, at fænomenet er endnu mere udbredt i USA. Her ser man også, at dygtige medarbejdere i produktionsvirksomheder får tilbudt ejerskab – og det er bestemt ikke almindeligt herhjemme.
– I USA ser man, at det ikke betyder så meget, hvor mange aktier, man ejer. Folk interesserer sig mere for værdien – og hvor meget den stiger.
– Men i Danmark har ejerskab også en stor psykologisk betydning: Retten til at disponere, retten til at akkumulere kapital – mange mennesker kender fornemmelsen fra ejerboligen, forklarer Erik Maaløe.
For virksomheden har medejerskabet yderligere den fordel, at medarbejderne bliver mere opmærksomme omkring ledelsens dispositioner – og opfatter ikke lønforhandlinger etc. som det store ta selv bord.
Til gengæld kan medejerskabet have konsekvenser, som medarbejderen måske ikke lige har gennemtæønkt så nøje på forhånd.
– Pludselig er medarbejderen blevet ejer. Med det ansvar, der følger med. Det betyder tit langt større indsats på jobbet, færre fridage, længere arbejdstid. Mere slid. Det kunne være sjovt at undersøge de langsigtede konsekvenser. Men jeg vil godt gætte på, at folk, der bliver partnere, ikke holder så længe, siger Erik Maaløe.

MEDEJERSKAB VIA SATELLITTER
70 procent af aktierne til DDB Needham Worldwide, 30 procent til de tre ledende medarbejdere, som ejede bureauet førhen. Sådan er ejerkredsen skruet sammen hos DDB Needham.
– Vi er en del af et internationalt netværk med de plusser og minusser, det giver. Men samtidig betyder det lokale medejerskab, at bureauet ikke bare er en kasse i USA – vi er også et lokalt bureau, hvor en del af den økonomiske gevinst er lokalt relateret, fastslår administerende direktør Søren Kyllebæk, DDB Needham.
Den danske del af ejerkredsen er ikke blevet udvidet siden DDB Needhams overtagelse af aktiemajoriteten.
– Vi er et af Danmarks største bureauer, så det er meget dyrt at lukke andre ind i ejerkredsen. Jeg vil dog ikke udelukke, at vi gør det på et eller andet tidspunkt. Men indtil nu har vi i stedet for at udvide ejerkredsen på hovedbureauet, startet andre virksomheder – for eksempel Rapp Collins, Agitator og Escape Interactive – som er delvist ejet af DDB, delvist af ledende medarbejdere i det pågældende selskab. Så man kan sige, at vi har lukket folk ind i ejerkredsen via satelitter, konkluderer Søren Kyllebæk.

FULD KONTROL – MEN INGEN BåND
– Vi er 100 procent ejet af Ogilvy & Mather Worldwide, som igen er ejet af WPP, der i øvrigt også ejer J. Walter Thompson og er verdens største kommunikationsselskab. Det fulde ejerskab har den fordel, at kæden har fuld kontrol, forklarer administrerende direktør Lars Høgsberg, O&M København.
– Det betyder, at når der træffes beslutninger, bliver de også gennemført internationalt. Det sætter de internationale kunder pris på, fordi det dermed er nemmere for dem at have fuld kontrol over deres mærke rent kommunikationsmæssigt. Der er ikke nogle lokale bureaudirektører, som mener, at de via medejerskab også bør have indflydelse på løsningerne. O&M har fuld kontrol, og det er en international strategi, understreger Lars Høgsberg.
Men der er også ulemper ved at være 100 procent ejet af en international kæde.
– Når der ikke er mulighed for medejerskab, kan ikke på helt samme måde binde de mennesker, man lidt humoristisk kan kalde “stjerner“, siger Lars Høgsberg, som dog mener, at man heller ikke bør overvurdere værdien af at have aktier i et bureau.

LANG FORLOVELSESTID
Nørgård Mikkelsen Reklamebureau er et aktieselskab, hvor 60 procent af aktierne ejes af Bates Holdning, mens de resterende 40 procent er fordelt på 11 medarbejderaktionærer.
– Bureauet her blev jo startet af Ove Nørgård Mikkelsen og var i starten 100 procent ejet af ham. Men efterhånden blev der optaget et stigende antal nøglemedarbejdere i ejerkredsen, fortæller administrerende direktør Erik Laumand og tilføjer:
– Hele ideen med medejerskab er at fastholde nøglemedarbejdere på de forskellige kompetenceområder. Det er en gulerod for medarbejderne, men det er bestemt ikke noget, vi lokker nye talenter med. For det tager tid. Den medarbejder, som blev optaget i ejerkredsen efter kortest tid på bureauet, havde været her fire-fem år.
– Det er bevidst, at vi har så lang forlovelsestid. For de medarbejdere, vi gifter os med, skal kende bureauet og vore holdninger på alle ledder og kanter, understreger Erik Laumand.
De 11 medarbejdere i ejerkredsen reræsenterer kompetencerne hele vejen rundt i bureauet.
– Vi vurderer, at hvis en medarbejder sidder på et kompetenceområde, som er voldsomt væsentligt for bureauet, så vil vi gerne giftes. Og der er i princippet ingen begrænsning på antallet af medejere. Dog kræver vi, at man skal ud af ejerkredsen, hvis man forlader bureauet, så da vi for ikke så længe siden generationsskiftede, røg der fire ud af ejerkredsen. Og vi fik fire nye ind, siger Erik Laumand.
Han oplyser, at de 11 medarbejderaktionærer har lige store andele i bureauet.
– Vi plejer at spøge med, at vi er indrettet ligesom en kinesisk folkekommune. Men det er helt klart lettest at styre på den måde, fastslår Erik Laumand, som i øvrigt vurderer, at indflydelse nok er den væsentligste del af “ejerpakken“ for medarbejderne.
– Men hvis man har været længe på et bureau, giver det også tryghed at være aktionær. For mit eget vedkommende ville det da ikke være sjovt i en alder af 48 år at få nye ejere eller ny ledelse, som måske ville skille sig af med de ældre medarbejdere.