En af de store og velkonsoliderede spillere på det danske marked for media- og kommunikationsrådgivning i digitale media Media.com er på verdensplan blevet fusioneret med det amerikanske selskab, Beyond Interactive. Media.com, som er datterselskab af Mediacom – et af verdens største mediabureauer – vil under det nye navn Beyond Interactive få ansvaret for Mediacoms digitale aktiviteter globalt.
Herhjemme vil organisationen blot ændre navn, fordi Beyond Interactive ikke er repæsenteret i Danmark.
– Det nye Beyond Interactive har et globalt fodspor, som er helt uden fortilfælde i den digitale industri, siger Ruhne Fiala, der er adm. direktør for Media.com.
– Eftersom digitale services som f.eks. ad-serving og adfærdstracking samt internettet selv ikke har nogen geografiske grænser, får vore kunder gennem Beyond Interactive mulighed for at nå deres forbrugere alle steder og på alle tidspunkter.
– Med fusionen vil vores i forvejen stærke produktportefølje udvikle sig endnu mere progressivt med henblik på at tilbyde vores kunder flere banebrydende værktøjer og kompetent rådgivning. Samtidig giver fusionen os mulighed for en international ekspansion af WebLab, der er Media.coms danske kompetence inden for kvalitetssikring af websites.
Den nye stærke globale spiller Beyond Interactive tilfører Mediacom US$ 266 mio. i global internet mediaspending oveni de ca. US$ 10 mia. Mediacom i forvejen har. Beyond Interactive servicerer nogle af verdens stærkeste brands, som f.eks. Nokia, Procter & Gamble, Glaxosmithkline, Nike, Virgin og Oracle. I Danmark tæller kundelisten f.eks. Tele Danmark, SAS, TopDanmark, Realkredit Danmark, Bol.dk, QXL.dk, Toyota.
pr