Man ved en masse om, hvordan folk agerer, men ikke nødvendigvis, hvorfor de agerer som de gør. Og det gør man ikke, fordi 95 pct. af de beslutninger vi tager er styret af underbevidstheden. Og her kommer den kringlede hjerne ind i billedet.
Hos mediebureauet phd har man i samarbejde med et af Europas førende hjerneforsker teams baseret i England, taget denne udfordring op.
– Mediebureauer er generelt gode til at ramme forbrugeren dvs. at de er gode til at eksponere budskabet. Det er straks sværere at koble eksponeringen til, hvordan forbrugeren rent faktisk bliver påvirket af budskabet – både på det bevidste og især på det ubevidste plan. At være i stand til at bygge bro mellem de to er jo selvsagt et meget interessant og afgørende område, og det er her hjernefo rskning kan give os nogle svar, siger adm. direktør Morten Kristensen fra phd.
– Hos Phd arbejder vi med Neuro Planning som en integreret del af vores overordnede planlægningsmodel. Neuro Planning bygger på et unikt forskningsprojekt som Phd har fået gennemført for netop at kunne inddrage den stadigt større forståelse af den menneskelige hjerne aktivt i arbejdet med valg af de rigtige kanaler og aktiviteter. Vi er simpelthen i stand til aktivt at inddrage forbrugerens følelser og holdninger til en given annoncør og produktet.
Neuro Planning tager udgangspunkt i de måder, hvorpå hjernen bearbejder informationer, også kaldet hukommelsesspor.
– Det er svært at forklare noget så kompliceret som, hvordan hjernen arbejder. Og det samarbejde med forskerne, der blev startet i 2004 vil fortsætte, så vi hele tiden udfordrer den viden vi har i dag. At vi hos Phd netop har valgt at arbejde med hjerneforskning som en del af vores model er ingen tilfældighed. Vores målsætning er at være pionerer og hele tiden søge nye vej e og løsninger. Hjerneforskning har rykket meget de seneste år, og at vi herigennem kan få et nyt instrument til at forstå forbrugerens følelser, adfærd og motivation mener vi er noget af en landvinding på området, vurderer Morgen Kristensen, men tilføjer:
– At vi arbejder med hjerneforskning betyder ikke, at vi har alle svarene. Metoderne og forskningen bliver forbedret og udviklet hele tiden, men vi er ikke i tvivl om, at det er vigtigt at være first mover på området og det er netop igen, hvad Phd gerne vil stå for.