39 tilmeldinger fordelt på 5 kategorier blev taget under behandling, da juryen for en uge siden afgjorde konkurrencen om Årets Rambuk, der gives for godt og kreativt media-arbejde.
Shortlisten kom til at bestå af 15 nomineringer, og her har Mediacom lagt sig i spidsen med 5 nomineringer fordelt på to TDC-kampagner og en BG Bank kampagne.
Nr. 2 på listen blev OMD med 3 nomineringer efterfulgt af Mediawise, Mediaedge:cia og IUM med hver 2 nomineringer. Agenda Group opnåede en nominering.
Vinderne afsløres på Mediadagen d. 8. juni. Her kan deltagerne desuden møde TV2s nye direktør, Per Mikael Jensen, Martin Lindstrøm og professor Anker Brink Lund, der alle optræder ved den faglige del af festen.
Se listen i det nye nummer af markedsføring eller på www.mediadagen.dk