Mediacom tog teten, da shortliste placeringerne til Årets Rambuk blev uddelt af juryen.
9 mediabureauer stod bag 21 kampagner, som i alt repræsenterede 31 entries fordelt på 4 kategorier, og resultatet blev, at 10 kampagner fik short-listet i alt 14 entries. Mediacom tog sig af hele 5 af disse 14 nomineringer, mens Mediaedge:CIA blev noteret til 4 nomineringer. Men hertil kommer en enkelt nominering til datterselskabet MEC:Sponsorship.
Når disse to bureauer tog så godt for sig af retterne måtte det gå ud over andre, og for OMD blev resultatet af juryens arbejde det nedslående, at bureauet ingen short-liste placeringer opnåede. I stedet må bureauet så glæde sig over, at det fornylig for 11. gang i træk toppede Berlingskes Nyhedsmagasins image-liste – og i øvrigt kan prale med branchens stærkeste økonomi.
At halvdelen af de indsendte ka mpagner blev short-listet er udtryk for et generelt godt niveau på det indsendte arbejde.
Årets Rambuk konkurrerer i 4 kategorier: Brede folkelige, børne- og ungdoms-kampagner, andre specifikke målgrupper samt bedste brug af media. Kampagnerne kunne tilmeldes både til en målgruppe-kategori og til bedste brug af media, og de endelige vindere offentliggøres på Mediadagen, der afholdes torsdag d. 9. juni.
Her kan man ud over at se vinderne af Årets Rambuk’er høre foredrag fra nogle af medie- og bureaubranchens mest indsigtsfulde mennesker i skikkelse af Jens Torpe (tidl. Metro International), Stephen White fra det engelske konsulent-firma EMM samt Chuck Porter, der er bestyrelsesformand for det amerikanske bureau Crispin Porter + Bogusky. Desuden ender det hele ud i en fest med middag, dans og musik.
Skema:
Bureau Kampagne Annoncør
Brede folkelige kampagner
Carat Aktiespil Alm. Brand
Mindshare Cross-carline Ford
Mediacom Toyota i ugebladene Toyota
Børne- og ungdomskampagner
IUM Terkel i knibe Nordisk Film
Medi acom Den virtuelle optiker Profil Optik
Mediaedge:CIA Sleep tomorrow Sony Ericsson
Andre specifikke målgrupper
Mindshare Bladeserver Liveguide IBM
Mediaedge:CIA Wake-Up attack Nestlé Nordic
MEC:Sponsorship Luksus Brand går i undergrunden Sæhter
Mediacom Litteraturpris BG Bank
Bedste brug af media
Mediacom Litteraturpris BG Bank
Mediaedge:CIA Wake-Up attack Nestlé Nordic
Mediaedge:CIA Sleep Tomorrow Sony Ericsson
Mediacom Toyota i ugebladene Toyota