Det er ikke hverdagskost, at et reklame – eller mediabureau udvider sin stab. Men Mediaedge.cia har pr. 3. februar brudt den negative trend og ansat fire nye medarbejdere.
– En række af bureauets aktivitetsområder er i vækst og derfor er det naturligt at styrke kompetencerne på disse områder, siger bureauets adm. dir. Claus Gilbert Clausen.
Ét af områderne er bureauets fokusering på indsigt i forbrugere, mærker og markeder samt måling af afkast på mediainvesteringer. I den forbindelse har bureauets MediaLab-chef, Birgit-Malene Block, fået udvidet ansvar og skal som Nordic MediaLab Director varetage udvikling af koncernens tvær-nordiske projekter indenfor måling af bl.a. effekt og værktøjer. jür