Ifølge Markedsførings oplysninger bliver Medialog rigt repræsenteret på short-listen ved den nye DM-kategori, Lions Direct, ved reklamefestivalen i Cannes. Medialog har tilmeldt ialt 8 kampagner, og såvidt Markedsføring erfarer er 4 af dem kommet på short-listen. Det skulle først og fremmest dreje sig om arbejde for Post Danmark. Kampagnerne har ikke kunnet deltage ved den hjemlige DM-pris, der jo som bekendt uddeles af Post Danmark.
Ialt kun to danske bureauer har indsendt bidrag. Det andet bureau Sepia Proximity får ingen af sine tre indsnedte bidrag på short-listen, erfarer Markedsføring.
Shortlisten offentliggøres først i morgen eftermiddag og løverne uddeles først fredag.
Lions Direct har fået deltagelse af 1063 bidrag hvoraf 11 er danske. jür