Umiddelbart er det blevet tilladt at reklamere for håndkøbsmedicin på tv. Men lovgiverne har åbenbart gjort regning uden vært. Reglerne for håndkøbs-reklamer er stadig formuleret i forhold til print-annoncering, og det umuliggør i realiteten annoncering på tv, og derfor skal der en ny bekendtgørelse til. Men den er ikke umiddelbart på trapperne. Sundhedsministeriet oplyser til Berlingske Tidende, at et forslag til høring ventes sendt til høring i løbet af en måned. Og først efter hørings-fristens ophør, kan den træde i kraft. Hvor lang tid der kommer til at gå, oplyses der ikke noget om.