Et at de største opkøb nogensinde i branchen for medicinsk udstyr er faldet på plads i løbet af weekenden.
Det amerikanske Medtronic, der rangerer som verdens største medicoselskab, overtager den irske rival Covidien. Parterne er søndag blevet enige om en købspris på 42,9 milliarder dollar eller 236 milliarder kroner.
Medtronic oplyser i forbindelse med handlen, at det vil flytte sin direktørbase til Irland. Dermed kan selskabet få skattedomicil i Irland, der har en langt lavere selskabsskat end USA.
Medtronic har en børsværdi på omkring 61 milliarder dollar, mens den samlede værdi af Covidien var 32 milliarder dollar baseret på fredagens aktiekurs. Opkøbet giver dermed aktionærerne i det irske selskab en gevinst på 29 procent.
/ritzau/Reuters