Landets største mediehuse har smidt otte ud af 10 indtjeningskroner ud af vinduet, viser en beregning foretaget af Børsen. Dermed er mediebranchen ramt markant hårdere end størstedelen af dansk erhvervsliv. Omsætningen voksede marginalt i de 13 største medievirksomheder i Danmark i 2008, mens 84 pct. af indtjeningen gik tabt. Den samlede mediebranche kom således ud af 2008 med et underskud på 200 mio. kr. mod et overskud i 2007 på 275 mio. kr. Berlingske Media og JP/Politikens Hus var topscorere – eller bundskrabere – på bundlinjen med tab på henholdsvis 404 mio. kr. og 136 mio. kr.
Børsen Mediemarked side 36.