RTL Group har dagligt mere end 200 millioner seere på sine over 50 tv-kanaler, og mere end 200 velbesøgte websites i 11 europæiske lande.
Virksomheden har mærket øget efterspørgsel fra nordiske annoncører de senere år, og det har udmøntet sig i et tilsvarende ønske om større omsætning og flere kunder fra regionen.
For bedre at nå i mål med dette har RTL Group/IPC Network valgt JB Media International i København til at være deres nordiske salgskontor.
JB Media har en lang tradition for at sælge annoncekampagner fra nordiske annoncører til det øvrige Europa og ser stort potentiale i at øge antallet af nordiske annoncører til de mange tv-kanaler og websites i Tyskland, UK, Frankrig, Italien, Spanien, Benelux m.v.
JB Media Int. har over de seneste fem år mere end fordoblet den samlede omsætning til europæiske kunder inden for print og online annoncering fra Danmark.