En af de mest eftertragtede målgrupper er nok gruppen af praktiserende læger. Hvert år bliver der fedtet for de over 3.500 praktiserende læger med alt fra luksusrejser til kuglepenne, og ifølge en undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Medicin ved Aarhus Universitet bruger medicinalbranchen årligt mere end 100.000 kr. på informationer og reklamer overfor hver enkelt praktiserende læge i Danmark.
I forhold til de medier som tager udgangspunkt i og omkring sundhedssektoren, er Ugeskrift for Læger, ifølge de praktiserende læger, det medie som kommer stærkest ud: Det viser den første undersøgelse af hvordan de praktiserende læger oplever p åvirkningen af informationer og reklamer. Undersøgelsen, som er lavet at ScanLook Markedsanalyse, er målrettet medicinalfirmaer med receptpligtig medicin, som ikke må og ofte ikke vil annoncere bredt, og som derfor i valg af medier målretter sig direkte mod målgruppen de praktiserende læger.
Når de praktiserende læger uhjulpet skal nævne op til tre skrevne medier, der er bedst til at informere om nyheder og produktforhold inden for receptpligtig medicin bliver Ugeskrift for Læger nævnt af tre ud af fire læger. Efterfølgende kommer Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Fordelt på køn viser de mandlige læger en relativ større interesse for Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, mens de kvindelige læger viser relativt større interesse for Læge-Helse og Practicus.
Ifølge analysen læser alle de praktiserende læger Ugeskrift for Læger, som jo også er de danske lægers fagligt videnskabelige medlemsblad gennem Lægeforeningen. Herefter følger Månedskrift for Praktisk Lægegerning, Lægekredsforeningsblade, og det Bo nniers-ejede fagblad Dagens Medicin. I bunden af lægefagblade finder man Doctors Club og Lægemagasinet, som kun læses af halvdelen af lægerne.
Ifølge undersøgelsen gives der også et meget klart billede af hvilke medier der tillægges værdi i forhold til et godt redaktionelt miljø tilknyttet information om receptpligtig medicin. Blandt de annoncebærende medier prioriteres Månedskrift for Praktisk Lægegerning og Ugeskrift for Læger klart højest, mens Dagens Medicin, Practicus, Lægekredsforeningsblade og Læge-Helse vurderes positivt, men dog ikke helt på niveau med de to førstnævnte medier, som er også er dem der desuden bruges mest tid på at læse.
– Undersøgelsen viser et tydeligt billede af, at de enkelte medier har en meget varierende redaktionel profil og et tilsvarende forskelligt sigte over for læserne. I annonceringsmæssig sammenhæng skal valg af mediaplan derfor bygge på en vurdering af den redaktionelle relevans og på en vurdering af behovet for frekvens såvel i enkelt medier som på tværs af medier, siger Niels Chr. Skjøth fra ScanLook. Han understreger, at Dagens Medicin fx ikke udelukkende har et fagligt videnskabeligt formål at efterleve, men kan tage udgangspunkt i at være en uafhængig nyhedsavis der informere bredt udfra aktuelt nyhedsstof om sundhedssektoren, og med dette udgangspunkt har de så skabt en succes inden for fagblade til og omkring sundshedssektoren.
Indstik er blevet populært i flere af de medierne, men ifølge ScanLook skal annoncører overveje brugen af indstik, da de praktiserende læger som en overkommunikeret gruppe ikke kan lide det.
– Flere praktiserende læger har udtalt, at hvis der er indstik med i et medie, så ryster de det bare over skraldespanden, og siger på den måde farvel til indstikket, siger han.
De praktiserende læger har som en stor del af befolkningen et skeptisk forhold til reklamer, og seks ud af ti er da også uenige i at annoncer typisk er saglige og informative i deres budskaber. Men når det kommer til om annoncer er gode til at informere om produkter og fasthol de kendskab, er det kun fire ud af seks som er uenige i udsagnet, og tages der udgangspunkt i annoncer omkring produktnyheder er det pludselig under tre ud af ti som er uenige i udsagnet.
– Det viser også, at udfra den store investering som puttes i hver af de praktiserende læger, at det derfor også er ekstra vigtigt at lytte til dem og grave dybt, for jo større investering, jo større mulighed for spild, siger Niels Chr. Skjøth fra ScanLook.