Et af de mediehuse, der var først ude og drage konsekvenserne af en begynde krise, var Berlingske Tidende. I sommeren 2001 tog Det Berlingske Officin initiativ til besparelser for at imødegå de faldende indtægter. Allerede i foråret kunne koncernen se, at der på årsbasis ville mangle 25 mio. kr., og det udløste næsten øjeblikkeligt krav om nedskæringer i samme størrelsesorden. Efter en række arbejdsnedlæggelser blev knap 100 medarbejdere afskediget på avisen. En del af fedtet blev dermed skåret fra, men samtidig havde nedskæringerne smag af en begyndende krise som handlende om problemer i forhold til såvel struktur som konjunktur.

– Det er klart, at vi i en periode, hvor økonomien strammer til, ikke kan sælge jobannoncer i samme stil, som vi plejer. Det samme gælder på ejendomsmarkedet, hvor man også kan mærke en afmatning efter en periode med store værdistigninger og superlån. Når to så store rubrik-markeder bliver ramt, får det selvfølgelig en effekt. Nedskæringerne var en behandling af de symptomer, siger Joachim Malling, koncerndirektør for Det Berlingske Officin, der udover Berlingske Tidende også tæller B.T., Weekendavisen, Berlingske Lokalaviser og Metropol Online.
Men han mener, at de strukturelle udfordringer for dagbladene kræver en helt anden sygdomsbehandling.

– Dagbladene som annoncekanal har en langsom nedadgående udvikling. Derfor er vi nødt til at rette op på den strukturelle ubalance og tilpasse omkostningerne. Hvis vi ikke gør det, kan vi ikke bibeholde den samme kvalitet på sigt. I forbindelse med den strukturændring er mediekonvergensen en nødvendighed, understreger Berlingskes koncerndirektør.

Han mener, at det efterhånden er blevet et faktum, at aviserne leverer nyhederne uden at blive honoreret for arbejdet med at skabe dem. Ifølge Joachim Malling er omkring 90 procent af alle nyheder skabt af dagbladene.

– Hvis vi skal udvikle os, skal vi som medie kunne anvende vores redaktionelle kompetence i andre kanaler. Vi skal kunne svare igen, der hvor konkurrencen er. I den sammenhæng bliver fx de regionale dagblade meget centrale, siger han.

Det Berlingske Officin har bl.a. ejerinteresser i de regionale dagblade JydskeVestkysten, Århus Stiftstidende, Nordjydske Stiftstidende og Fyens Stiftstidende.

Urban er produktudvikling

I forbindelse med krisen er Det Berlingske Officin ikke gået i gang med opkøb af nye virksomheder, men et nyt forretningsområde er det dog blevet til. Lanceringen af metroXpress i september måned fik koncernen til at skabe modtrækket Urban nogle uger efter. Årsagen var, at man ikke ville sidde tilbage, mens andre tog for sig af ens hovedmåltid – det københavnske annoncemarked.

– Selvfølgelig svarer vi igen på en udfordring, men udviklingsforsøg går vi kun til, når vi kan se en økonomisk ide i dem. Derfor har vi ikke lanceret Urban før der kom en konkurrent. Vi tror nemlig ikke, at der er et marked for den slags aviser i nedgangstider og slet ikke for to af slagsen, siger Joachim Malling, der betragter Urban som en produktudvikling.

Nogle af de andre tiltag, som er blevet skabt inden for Det Berlingske Officin, er bl.a. et mere målrettet arbejde for at beskrive og kvantificere effekten af dagbladsannoncer. Der er dog også foretaget en række tiltag på avissiden, bl.a. en ny struktur med selvstændige avisenheder og en ny måde at henvende sig i markedet på annoncesalg. Initiativer som er skabt på baggrund af et mere presset annoncemarked.

– Berlingske eller B.T. som aviser ændrer dog ikke karakter på grund af et konjunkturudsving. Dagbladsbranchen har oplevet nedgangstider før. Det store problem er derfor ikke, om aviserne vil ændre karakter, men mere den kendsgerning, at man sjældent kommer op til det indtægtsniveau fra tiden før nedturen. Med hver nedgang kommer der samtidig et par nye medier, som skal være med til at dele den nye kage, siger han.

Det Berlingske Officin vil i styringen ud af krisen bruge både speeder og bremse, selvom Joachim Malling godt ved, at det kan opfattes som modsatrettede signaler.

– Speederen skal vi bruge til at sætte gang i dagbladenes mulighed for at udvikle sig i supplerende retning i forbindelse med det at kunne konvergere med andre medier. Det vil kræve både samarbejde og opkøb. Men samtidig skal vi kunne trykke på bremsen i forhold til intentionerne med aviserne, siger Joachim Malling, der som eksempel nævner, at Det Berlingske Officin ikke vil satse på at markedsføre Berlingske Tidende som en landsdækkende avis, men en national avis med regional dækning.

Et andet forsøg på at slå bremserne i handler om at vende dagbladsbranchens evne til at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden.

– Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken bør ikke konkurrere på udbringning, men på indholdet af avisen. I fremtiden skal vi bruge pengene på at skabe konkurrence, der hvor det gør en forskel. Der er ikke råd til andet, siger han.