Danske medier har hidtil tøvet i forhold til at lægge deres web-tv op på YouTube og dermed udsigten til at skulle dele annoncekronerne med Google, der ejer siden.
Det kan nu ændre sig, skriver Politiken.
Blandt andet Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten udtrykker sig nu positivt om at lægge deres indhold på YouTube, hvis man kan finde den rigtige forretningsmodel.
– Vi vil gerne have fuldstændig kontrol over vores indhold, og i den sammenhæng kan det være lidt svært at se os selv på en platform, der er drevet af andre (…) Vi vil gerne satse på web-tv. Og vi erkender, at det kan være nødvendigt at gå ud over vore egne kanaler for at få volumen i det. Og især for at få fat i de unge, siger digital direktør hos Jyllands-Posten, Jens Nicolaisen, til Politiken.
Politiken